torsdag den 27. maj 2010

En duftende aften…

Endelig, endelig er syrenerne sprunget ud og når solen en sjælden gang rammer dem, fyldes hele haven af deres fantastiske duft.

Desværre ser det ikke videre godt ud med vejret de næste dage, så da jeg her til aften gik en tur rundt i haven, klippede jeg 3 gode grene af den dobbelte hvide syren vi har, så kan jeg nyde deres duft og skønhed inden fra også selvom det regner ;) Nu pryder de den ene vindueskarm i selskab med en hvis orkide og de små fugle ranker, fyldt med krystaller der smider regnbuer på vægen i aftensolen.

Ovenpå sidste uges gode vejr, havde jeg ellers endelig fået Daniel til at tage forsatsdøren af vores dør til den franskealtan og endelig kunne og fik jeg plantet altankasserne til, men øv det er ikke mange dage jeg har haft dørene åbne. De er ellers helt fantastiske fordi de åbner op til vores have og får vores lille hjem til nærmest at gå i et med naturen og er det bare lunt nok er de altid åbne.

Til sidst noget helt andet, måske nogen vil lægge mærke til at der nu står Strawberry Life i hjørnet af mine billeder. Blogland har jo, som mange sikkert ved, været ramt af lidt af an skandale, med stjålne billeder og livshistorier. Så nu prøver jeg at sætte mit navn på dem, meeeen det gør altså lidt ondt, for synes ikke det er videre kønt – men nu må vi se tiden an.

tirsdag den 25. maj 2010

Pinsen...

Ak ja, når man sidder her efter pinsen og se billeder fra de første dage, så må jeg indrømme vejret udenfor bare på ingen måde er godkendt, men en lille smagsprøve på hvor dejligt vejret kan være i Danmark fik vi da i pinsen.

Herhjemme gik dagene stille og roligt med oprydning i garagen, haven og huset og ellers bare at nå at slikke så meget sol som muligt, når den viste sig, mad på grillen og ja at tjekke DMI om hvordan vejret bliver nu, om lidt og i morgen. I går komme Stine aka svigermor og Ella, ungerne fik leget igennem og der blev drukket en del kaffe – lige som det skal være.
Kort sagt en stille og rolig pinse :)

torsdag den 20. maj 2010

Glimt af haven...

Ihh ja det er jo altså ikke sol, sommer og varme der overvælder en for tiden, men i går var det SKØNT!!

Jeg var i haven fra 9.30 til 18, kun lige afbrudt af at hente ungerne – formiddagen var fantastisk og det var skønt at kunne sidde med bare arme og ben. Op af dagen blev det mere overskyet, men hvad det var skønt alligevel og fint til at nusse rundt i.

Nusse rundt var absolut hvad jeg lavede i går – fik ny neglelak på, syet lidt patchwork, læst det nye Bolig Liv, pillet lidt i bedene, nydt de nye sten vi fik lagt i weekenden, hørt en masse lydbog, drukket en go’ portion kaffe også ja fik jeg taget lidt billeder ;)
Egentlig har blomster billeder altid kedet mig lidt, men nu kan jeg ikke selv lade være og jeg elsker at se havens udvikling, for eksempel er jordbærplanter lige begyndt og blomstre, varme og vand er mums for haven :)

onsdag den 12. maj 2010

Haven i Maj...

Så er der lidt billeder af haven her i Maj måned – hmm tror lidt varme ville gøre underværker, som det ca. ville for os alle! Jeg vælger at satser på solen og varmen kommer bragende, lige om lidt og ignorere det grå og meget våde jeg kan se ud af vinduet.

Og en lille nyhed i haven, som jeg er meget tilfreds med. Jeg fik nogle pilegrene af min altid søde veninde Stine aka svigermor og dem har jeg sat i buer langs den ene bedkant, i håb om at det kan holde lidt på det voldsomme blomsterflor der vælter ud over, lige om lidt *drømmer*. Fungere det som jeg håber, må resten få næste år.
Desuden er de første Dahlia knolde kommet ud af mistbænken og over i en krukke, de var nemlig blevet for store til at være der inde, alt i alt er projekt ”forspiring af Dahlia” lykkedes meget godt indtil videre og det på trods af et møgkoldt forår. Nu det bare græsplænen der skal lidt styr på også skal den lille have nok blive fin!

mandag den 10. maj 2010

På en lyserød sky...

Vi svæver næsten på en lyserødsky herhjemme. I weekenden var vi nemlig, lige ret så impulsive og besluttede at male vores gang lyserød på noget der minder om et par minutter, for så derefter at drøne af sted for at nå at købe malingen inden butikkerne lukkede.
Historien bag er den, at vores gang længe har irriterede mig, den var mørk, kold og skulle hele tiden males fordi ungernes små fedtede fingre gjorde de hvide vægge grå, derfor havde vi mange overvejet om hvad vi kunne finde på for at løse dette. Mange forslag har været oppe og blive vendt og selvom et fedt tapet kunne ha været fantastisk, løste det jo ikke rigtig fedtfinger problematikken. Det gjorde maling i glas 20 til gengæld, for nu kan vi tørre det af og den lyserøde farve bringer varme og hygge til gangen, samtidigt med det binder den sammen med vores stue der indeholder dvs. lyserøde elementer - ta-taaar problemer løst!

Og inden alle får medlidenhed med min kære mand, så skal det lige siges at det var ham der fandt på det skulle males lyserødt – inden da var vi inden på noget gul-orange, men det var som om femøren faldt da han sagde lyserød. Tones blev valgt ud fra en stor Cirkus Schumann plakat vi har i stuen og heldigt nok har Siennas nye taske til skoven den farve, så den blev lige slæbt med til farvehandleren.
Vi har valgt kun at male op til de højtsiddende paneler, for at prøve at skabe en illusion om højere til løftet og det fungere super. Vi tog dog lige endnu en hurtig beslutning da Daniel var i gang, nemlig den at vi ikke ville ha vores skoskabe op igen, LUFT, LUFT, vi vil ha luft derude og faktisk fjerne vi også halvdelen af vores knager. Begrænsning, må være vores nye mantra, men det hører vel egentlig også med når man er 4 mennesker på 89 m2. Nu er der ”blot” lidt panel maling og et lille lampe projekt tilbage- et par billeder op også skulle den gang/entre vidst være på toppen :)