torsdag den 30. september 2010

fredag den 24. september 2010

Og vinderen er...

Yes yes, så blev det tid til at finde en vinder af denne BLOG BEAUTY give away ooooog vinderen er ONKEL ANNE!!!
Send mig en mail, så sender jeg den vidre til MIN grafiker gudinde Mette Engell...

Og tak til alle jer der gad lege med - og sorry Iben ;) knus!!

Åbningsfest i Butik Retro Villa...

Her i blogland er retrotapet jo ikke et ukendt emne, så tænker I alle kender Mette Helena fra Retro Villa. Hun åber som før fortalt butik i København her d. 1. oktober og i den anledning er I alle inviteret til åbninsfest... Så kom og fest med, der vil både være klov, musik, godt til ganen og selvfølgelig tapeter i lange baner.
Læs mere her...

torsdag den 23. september 2010

Give away reminder...

Husk at det er imorgen at jeg trækker lod mellem alle der har tilmeldt sig denne skønne, blog beauty give away.
Så kunne du godt tænke dig at få pimpet din blog med et helt personligt banner lavet af en prof aka Mette Engell, så skynd dig at få tilmelde dig her...

onsdag den 22. september 2010

Strawberry ♥ forever…

Strawberryflavor er tilbage, eller det er det i hver fald fra den 1. oktober.
Denne gang ikke som webshop men i real live shop og endda i Mette Helenas, Butik Retro Villa der åbner i Badstuestræde 17, midttown Kbh, ja 1. oktober og ja vi taler kendis tapet guru Mette Helene ;)

Jeg har derfor lavet en blog til Starwberryflavor, som er noget ganske andet end Strawberry life, ikke nogen familie billeder eller uendelige mænger at blomster ;) Nop på strawberryflavor.dk kan du kun se hvad det sker med mærket Strawberryflavor – er der noget nyt på vej, billeder af lækkerierne og den slags.

Mette Engell har endnu engang tryllet og jeg synes selv det ser rigtig fint ud.
Håber meget i vil bakke op omkring dette og sprede nyheden… læs mere om det hele på strawberryflavor.dk

Strawberry ♥ forever

tirsdag den 21. september 2010

Prøv lige og se...

... hvad der sad i vores altankasse den ene morgen.

Elsker egern, de er så hyggelige - okay på nær når de prøver at tage livet af mig med chok, hvilket sker hver gang de kommer hoppende over taget i havestuen…

mandag den 20. september 2010

Www på Fyn…

Wet ‘n windy weekend på Fyn, nær Fynshoved i fantastisk sommerhus, med omend endnu mere fantastsik udsigt og skønne mennesker – tror bare jeg lader billederne tale :)
020 023 025  031 034 038 042 045 048  054 068 071 076 077 079 080 082 085 086 088 090 096

torsdag den 16. september 2010

Det står lidt stille til på bloggen og det er ikke kun pga. en god omgang efterårs host og snot, nej jeg udtænker nemlig store tanker, design og ideer…

Der er nemlig godt nyt til de gamle Strawberryflavor fans og da også til de nye. Nye toplækre kjoler er nemlig på vej til hvad der helt sikkert bliver Københavns fedeste butik, meget mere vil jeg ikke sige pt. kun lige at jeg går og venter på at stoffet kommer hjem fra the US og det kan kun gå for langsomt.

Deadline d. 1. oktober, tik tak tik tak…

mandag den 13. september 2010

Jeg gæsteblogger…

lige hos mig selv ;)
Jeg var nemlig gæsteblogger  hos “en fugl i hånden” i denne her uge, men desværre har Helle valgt at lukke sin blog ned for en tid, sååå nu kommer mit indlæg og billeder lige her ik…

081 copy

Din røde tråd
Ja, jeg kan lige så godt starte med at sige det, som det er. Jeg har hverken huset fyldt med retrotapet og vintagestof, ej heller malede møbler i hobetal eller flagranker. Jeg er ikke indbegrebet af Libertystof eller hvidt i hvidt, blåt i blåt eller ugleoman. Ja, der er så utrolig meget, der ikke er mig. Med det i mente, hvad er det så lige, jeg laver her som gæsteblogger hos Helle. Jo, jeg tror det er dét, at jeg er mig. At være mig eller rettere sagt, at være sig selv, det er efter min overbevisning nemlig humlen i en fed stil. Det er min indretningsfilosofi og det, jeg vil slå et slag for.

Krea-amok
Blogland er fyldt med inspiration og giv den bare los i alle de skønne, skønne ideer og projekter, det indbyder til. Det jeg blot vil anbefale er at have en base, en rød tråd, altså et udgangspunkt at bygge projekterne på og som der kan viderebygges på. Noget der er dit. Det kan for eksempel være, at du elsker blå og lilla og altid har gjort det. Så style dine projekter efter det, hvis du elsker ugler og altid har gjort det, så sy et stort ugletæppe, find dig noget ugletapet. Bare du er konsekvent. Sug til dig af al inspirationen, men gør det til dit helt eget. Ingen siger, du skal bo i et uglebo, men det at elske ugler, kan jo også være at bruge farveskalaen fra deres fjerdragt – ja hvad ved jeg, jeg er jo ikke ugleoman ;)
Det, som jeg vil advare mod, er bare at hoppe med på vognen i blinde. Tænk over hvad der kan gøre det her projekt til ”dit” og prøv evt. at give det et tvist. Hvis vi alle syr de samme flagranker, i det samme vintage stof og hænger det op på en væg tapetseret med det samme retro tapet, så kan det være nok så retro, vintage og home made, men i sidste ende er det ikke meget mere unikt end IKEA. Tvist de gode ideer, lav f.eks. pompon ranker eller granny stripes i mega brede striber, sæt firkanterne fra patchwork tæppet på højkant. Prøv at tænke uden for boksen, for selvom vi ikke alle sammen behøver at opfinde den dybe tallerken, så bliver det hele lidt sjovere med variationer ;)

080 copy 088 copy

Skab ro
Jeg talte om at have en base i dine projekter og med også i dit hjem. Det er nemlig det, der vil binde din styling (og alle krea projekterne) sammen og give et roligt og gennemarbejdet helhedsindtryk. Hvis basen og den røde tråd i hjemmet er konstant, kan du flippe lige så meget ud i nye projekter som du vil, uden at helhedsindtrykket ødelægges. Plus det også er langt nemmere at opdatere boligen hvis den tråd ikke brydes.
Jeg elsker smukke ting og farver, jeg elsker at skabe og ikke mindst, elsker jeg visuel luft. Det hele fylder. Mange vil også mene, at vi bor meget farverigt, og det er også ganske rigtigt. Men vores ret dominerende base er hvid, og det giver en rolig kontrast.

042 copy 068 copy

Hvid som base Jeg har prøvet at finde en måde at forklare det på, og det slog mig pludseligt, da jeg stod og lavede en kop kaffe. Vi kender alle sammen Elements serien fra Royal Cph. Personligt elsker jeg den. Den er baseret på hvidt porcelæn, der er designet med elementer fra mange af deres serier, og ovenpå er malet fine tynde mønstre i klare farver. Serien består at mange forskellige dele, der har hver deres farve, men de fungerer lige så godt sammen som hver for sig. Det er faktisk det samme herhjemme. Vores base er hvid og hvert element/værelse har så sine detaljer af både nyt og gammelt og et fint farvet mønstre derpå. Derfor fungerer elementerne hver for sig, men lige så meget sammen.

 140 copy 

Lad mig give et par eksempler. Ungernes værelse er som udgangspunkt hvidt, men derefter er rød den mest dominerende farve. Der er en del øvrige farver, men da røde er den der er mest af, virker de øvrige farver ikke forstyrrende. I vores soveværelse er det blå, der dominerer. Igen er der mange andre farver i spil, men de bliver ikke dominerede. Jeg kan ikke sige hvorfor og hvordan det er endt sådan. Nogle gange er det et enkelt valg, der gør, at man pludselig vælger en farve, men hvis jeg SKAL nævne noget, så tror jeg, at det var den kinesiske drage på ungernes værelse og den blå væg i soveværelset, der gjorde udslaget, og så skal tid lægges oveni.
 
Jeg har sat farver (gerne mange farver) former og mønstre sammen hele mit liv, så for mig er det en så indøvet praksis, at det kommer ganske naturligt. Hvis man er ny ud i det, handler det kun om øvelse og om at være bevist om sine valg. Og så går man sjældent galt i byen med hvidt base ;)
Jeg håber mit indlæg vil give lidt stof til eftertanke både med at tænke uden for boksen og med at huske den røde tråd. Og som Camilla skrev i sidste uge, så husk, at dit hjem er dit hjem – jeg vil blot tilføje, så gør det dit!
♥ Céline


onsdag den 8. september 2010

blog beauty GIVE AWAY - lukket...

Ja, ja, jeg elsker smukke ting, tror jeg har nævnt det en enkelt gang el. to, men nu har jeg den glæde at kunne drysse lidt ekstra BLOG BEAUTY ud over blogland.
Mette Engel, som jeg før har fortalt om her på bloggen, har været så sød at udlodde et illustreret banner, der vil blive specielt lavet til vinderen og til en værdig af hele 550kr! Så det nu du har muligheden for at få et smukt og professionelt banner på din blog og dermed også være med også gør blogland lidt smukkere ;)
Læs mere om Mette her…

Vinderen vil blive udtrukket fredag d. 24. september og det du skal gøre for at være med i denne skønne give away, er blot at lægge en besked her i indlægget. Du har også mulighed for at få 2 lodder med i puljen, ved at linke hertil fra et billede i sidebaren på din blog. Af princip, giver det ikke et ekstra lod at melde sig som fastlæser, men jeg håber meget du har lyst alligevel ;)

Håber meget I vil være med til denne her blog beauty, give away og sprede til ekstra skønhed omkring os.

søndag den 5. september 2010

Søndag i Valby...

Jeps, søndag i Valby.
Valby kulturdage, franske hotdogs, is fra Paradis, vasketøj og havehygge... ro!
























lørdag den 4. september 2010

Og så er der kun at vente…

En af de haveopgaver, som jeg har udskudt gang på gang, har været at få gravet gamle løg op omkring æbletræet.

De seneste år er der kommet færre og færre blomster og i år nærmest kun bladene op, der trængte i den grad til en udtydning, men det er jo ikke sådan lige til med løg der sikker har ligget der 10 år. Så jeg har gravet hele møget op i etaper, sorteret gamle løg fra jorden, lagt nye løg, fyldt op med det finkæmmet jord igen og vandet – puuu det var hårdt!

De gamle løg var små, men jeg endte alligevel med at fylde en stor spand med dem, så det giver mening at de ikke blomstrede mere. Nu er de nye lagt, der er 2 slags Nacisser, Thailia og Ice follies og 3 slags tulipaner, Magic lavender, Purple prince og Blue dimond også er der jo bare at vente :) De gamle løg genplanter jeg nede i baghaven, når jeg lige får kræfter igen.

053    052051055054

fredag den 3. september 2010

Jeg leger lige lidt, ik…

Jeg prøver mig lige frem med dvs. udgivnings muligheder, sååå hvis det ser lidt tosset ud ved I hvorfor – og hvis det ikke gør, så nyd de skønne billder jeg tog i haven igår!
Er der andre der er ved at knække nakken på at udgive indlæg via Blogger, kan sle ikke forstå det skal være så besværligt at håndtere billeder… Har du et fif, så kom med det ;)

234 - Kopi 198 200 207 - Kopi 211 - Kopi 212 - Kopi 215 - Kopi 219 - Kopi 222 - Kopi 225 - Kopi 226 - Kopi 227 - Kopi