tirsdag den 22. november 2011

Årets adventskrans...

Jeg nåede lige at proklamere jeg ikke julede endnu også gik jeg igang ;)
Sandheden er jeg kom til at se i kalenderen og opdagede at det på søndag er 1. advent. Så igår smuttede Sienna og jeg lige forbi en grønt/blomster handler på vej hjem fra ballet, det man kunne få var mos og  husløg, så det blev det.
Adventskransen fandt jeg frem fra kælderen her til morgen og nu kan jeg overraske ungerne med at den er pyntet når de kommer hjem.

Og ja det var igen det traditionelle look der vandt heller ingen pang i år ;)





mandag den 21. november 2011

Vores lille julehjem i "ALT for damerne"...

Som jeg skrev for et par uger tilbage, så var vores lille julehjem i "ALT for damerne".
Karen Marie Dehn og Anitta Behrendt står bag den og jeg må indrømme jeg selv er svært tilfreds med reportagen.










søndag den 20. november 2011

Mens i andre er begyndt på julen...

Så er det stadig ikke til at se skyggen af det herhjemme.
Vi går stadig og ved ikke om vi når og få håndværkere til at lave skunkene og en ekstra væg inden jul og derfor er står alt lidt på pause. Når vi det, så skal ALT pakkes ned og flyttes rundt lige om lidt og derfor ville det være tosset og pynte op, bliver det først i januar, jaaa så kan festen godt begynde.
Jeg håber vi får afklaring i løbet af den kommende uge, uvished er bare det værste.
Lige nu nyder jeg min lille samling af Wiinblad stager, der lyser op i de grå og mørke dage, men i næste uge vil jeg finde os et kalenderlys ;)





fredag den 18. november 2011

Det fineste børnestel EVER!!!

Kan i min verden ikke være andet end Maskerade stellet, som Shane Brox skabte for Royal Copenhagen nogle år tilbage.
Derfor var jeg slet ikke i tvivl om hvad dåbsgaven skulle være, da jeg skulle stå fadder for min ældste venindes søn. 
Desværre faldt alle mine planer til jorden da jeg alt for sent opdagede at stellet var udgået og udsolgt over alt. Jeg indrømmer jeg panikkede, fandt det i USA og bestilte det hjem. Men panikken blev ikke mindre da jeg intet hørte fra firmaet i USA og tilsidst måtte jeg finde på noget andet.

Og nu til der hvor det bliver rigtig sjov (eller noget) for forleden kom stellet fra USA - 1 1/2 måned forsent og uden jeg vidste det var på vej.

Jeg synes det er for dumt at ha dette fantastiske stel liggende og glane, så jeg har sat det til salg på Den blå Avis. Jeg ved der er andre end mig der har ledt i vildskab efter det, så håber det kan sprede glæde et andet sted - det er solgt...









torsdag den 10. november 2011

Inspiration til Samuels værelse...

Som nævnt før så er det ikke Siennas kommende værelse der har skabt indretnings problemer for min, det har Samuels til gengæld. Han er jo ikke bare en lille dreng mere, så hvordan skal det se ud når man er 9 år også mor og far stadig kan klare at se på det ;)
Jeg tror der er ved at tegne sig et billed inde i mit hoved og ideerne falder stille og roligt på plads.
Det skal nok blive godt!



fredag den 4. november 2011

I ALT for damerne...

I denne uge er vores julehjem i "ALT for damerne" - jeg synes selv det absolut er det bedste der er lavet herhjemme fra, så synes i skulle tage et kig i bladet...

Her et link til lidt af mine billeder fra julen :)



torsdag den 3. november 2011

Jeg er SÅ parat...

... til at give de der unger hver deres værelse.
Vi fortalte dem det på Sammies fødselsdag. Han blev RIGTIG glad og hun var sådan lidt ligeglad, hvilket jo nok skyldes at hun er godt tilfreds med at ha værelse sammen med storbror.

Vi er stadig i forhandlinger med div. håndværkere, men det lysner synes jeg og jeg håber meget snart at arbejdet kan påbegyndes. Det at give dem hver deres værelse betyder jo ikke bare at vi opgiver vores soveværelse, der skal også bygges en væg op ind til den lillebitte stue og vi skal ha isoleret og bygget skabe i vores skunkrum. Det hele er et ret så stort projekt og måske derfor har jeg snart i lang tid, valgt at lægge kræfter i de små ting, dvs. alt det sjove, al indretningen.

Idag blev det til en pude til Siennas værelse, fik broderriet på QXL for 25 kr og har nu givet den et nyt Liberty rygstykke. Min gode, dejlige og søde veninde siger temaet til Siennas værelse bliver "mormor goes 5 years old again" jeg tror hun har ret ;)
Samuels værelse er en langt større udfordring for mig, så har du gode ideer, så send mig gerne links. Jeg har inde på min Pinterest, samlet noget inspiration - det er her hvis du har lyst til at kigge ;)


onsdag den 2. november 2011

10 år sammen...

I går kunne Daniel og jeg fejre at vi har været sammen i 10 år.
Vi havde en rigtig dejlig aften med super mad på Kiin Kiin og bagefter en fantastisk filmoplevelse med Drive - den bør alle virkelig gå ind og se. En aften helt efter mit hoved, stille, rolig og fantastisk hyggelig.

Herhjemme pynter og dufter roserne jeg fik, i en meget tom stue, der pga. maling af lofter er totalt ryddet for møbler...