4 ud af 12...

Skolen er startet igen og foråret er rigtig kommet. Forsatsdøren er taget af vores altandør og den sidste stue bliver malet i aften. Korts sagt livet er godt!
Mængden af hængepartier er enorm, men der er lys for enden af tunnelen.

1// Sienna, hende der kunne være i haven konstant og som fra imorgen ikke er blandt de mindste på skolen mere.
2// Samuel, ham der har sidste dag på SFO idag og starter klub imorgen. Og også ham der igår fik at vide, at han fra næste uge begynder træning med de voksne til karate!

En kæmpe oplevelse...

I lørdags var jeg vidne til noget jeg både havde set frem til, men også frygtet en del - der var Roskilde cup i karate.

Det er jo efterhånden 4 år Samuel har gået til karate og selvom han har været umådelige seriøs med sin træning hele vejen igennem, ja så er det ikke blevet mindre med tiden. Han er blevet en stor dreng, hvilket betyder der er mange nye distraktioner, men trods lysten til at spise pizza med vennerne osv, ja så har han valgt sin karate.  Det har de sidste mange uger betydet omk. 6 timers karate om ugen, det har betydet kamptræning med de voksne, det har betydet at det var så hårdt, at det var drenge der lignede noget der bare havde lyst til at græde, eller som faktisk græd, der mødte een når jeg har hentede.

Men det har også været drenge der har taget deres træning så seriøs, at man kun kan tage dem seriøs, hvilket jeg er stor fan af. Som med alt andet i ungernes liv, så tager jeg det seriøst, som de gør - dvs jeg henter og bringer gerne en million gange og gør hvad der skal gøres, for at de kan opnår det de gerne vil. Tilgengæld er jeg ikke til så meget "pjat", det betyder ikke at jeg vil ha de skal vinde alt, langt fra, men de skal gøre deres bedste, så er jeg den stolteste mor!

Samuel er den yngste og absolut mindste af drengene, der får lov til at komme til kampstævner i klubben. Og selvom jeg godt vidste der er et fantastisk venskab imellem de drenge, så var det måske næsten det der rørte mig allermest til lørdagens stævne. De er så tætte og støttende de knægte. Der var fandeme ingen andre der råbte så højt på deres klubkamerater, nå de var i kamp, eller som på den måde omfavnede og roste, når en kamp var færdig.

Nå men lørdagens cup, det var Samuels 2. og min første. Sidste gang blev mormor og vufar sendt afsted, for jeg må indrømme det der med at se ham i kamp ikke lige huer mig. Men de er i Frankrig og så var der mig tilbage, Daniel er total no-go, så ville knægten jo være meldt ud af karate inden den første kamp var færdig.

Og jeg indrømmer og det er ikke løgn, jeg var voldsomt tæt på at gå i gulvet under hans første kamp. Ikke fordi han fik klø, men fordi det var noget helt andet end at se ham i kamp i klubben, det var meget grænseoverskridende. Samuel, ja han var tilgengæld total cool, han fik nogle slag, men han bevarede roen og fortsatte som den lille kampmaskine han er. Han vandt surverent kampen!

Der var 2 kampe mere, hvilke han vandt også var der finalen. Hans 3. kamp var så smuk, altså hvis det at stå og slå på hinanden kan være det, men han var så eminent go i den kamp, den coolness han gennemførte den med er fandeme imponerende at finde i en 10 årrig.

Desværre tabte han finalen. Hvis jeg skal tolke på hvad der gik galt, så tror jeg han overtændte. I modsætning til de andre kampe, så stod han klar i en undelighed, måske over 30 min og hen nåede at blive nervøs. Det må ikke ske, men det ved vi til næste gang. Han skal bare ha lov til at hænge ud med de andre drenge og fokusere på de kampe der nu er igang. Han skal først ha beskyldelse på i sidste sek og bare direkte i ringen, det ved vi nu.

Han fik sølv, hvilket var pisse flot, ingen kan sige han ikke ydet sit maximale, heller ikke ham selv. Han var først rigtig, rigtig skuffet, han havde lige nået at lugte guldet. Tilgengæld var sidste kamp kun lige ovre, før han kun et fokus, nemlig Oyama Cup i oktober!
I løbet af lørdag aften var skuffelsen ovre og han var så stolt! Stolt og total morsyg, kunne næsten ikke komme tæt nok på, ville helst bare sidde på mig - hvilket var helt i orden, men noget kontrastfyldt i forhold til den lille kampmaskine jeg havde set til dagens stævne!

Der var medaljer til alle fra klubben, 3 guld, 3 sølv og en bronze, noget deres trænere vidst kun kan være stolt af - jeg var i hvert fald crazy stolt af dem alle ♥

I Stærekassen...

Livet fortsætter i lockoutens tegn og det er pisse hårdt, ungerne savner hverdag og det gør jeg mildesttalt også.

Midt i at få alt til at gå op sådan logistisk, er der også uendeligt meget ekstra træning, til både Sammies karate og Siennas ballet. Lørdag fik Sienna da også sin debut på scenen, da hendes balletskole holdt jubilæumsforstilling i Stærekassen og ugen op til var ren nedtælling for hende.
Jeg har snakket med hende om hvad der var sket med hendes sceneskærk og jeg kan melde at den kun gælder hvis man skal sige noget. Så det jo heldigt man ikke skal det i ballet, for der er det musikken, der taler for een - som hun siger ;)

Nå men hun skulle være rensdyr sammen med Ella og oppe på balkonen i Stærekassen sad vi parat for at se vores fantastiske piger... De kom da også og var sikker meget smukke, men også meget hurtigt ude igen, seriøst jeg nåde knap at se hvem der var hende. Var vi lidt skuffet over den meget lille scenetid, ja!! især set i lyset af det var et 3 timer langt stykke. Men sig det ikke til dem, for de var så stolte og så glade, Siennas egne ord var "moar, det var en stor oplevelse for mig", og det er vidst nok i sig selv.

Efterfølgende dansede hun sig gennem Københavns gader og vi endte med at gå ud og spise - det var en hyggelig dag ♥

Glimt...

fra påsken.
Har endelig lige tid til at få kigget på et par billeder - de her lockoutdage er crazy travle og jeg trænger ærlig talt til noget mere voksen selskab ;)

Men her lidt fra den forlængst overstået påske ♥

1-3// dagen hvor unger legede sammen, helt frivilligt og uden drama - wuuhu!

4// sne i påsken, suk!

5-6// Siennas påskeæg var en pakke plus-pluser - genialt koncept.

7-8// voldsomt tiltrængt rengørring af bilen. Unger fik lov til at stå for største delen, da det er dem der sviner den til. Begge synes absolut det var sjovest i starten.

9-11// sol i vinterhaven

Klargøring til sommer...

Det er stadig lock out og jeg er så brugt op, af at have unger hjemme non stop nu på 4. uge. Jeg drømmer vildt og voldsomt om møg kedelig hverdag, med et mønster liger så kedeligt som ugen inden.

Det er ikke meget jeg når i disse dage, men prøver stadig at få styr på det den der forårs/sommer garderobe til ungerne. Det skrider fremad og her er mit bud på sko og sandaler, til denne sæson.

1// En klassisk Converse i Navy til Sammie, han har nok fået et par af dem, de sidste 8 år. 

2// Minnetonka m. 3 lag til Sienna. Har haft dem stående længe, men tror endelig hun kan passe dem rigtig nu. Jeg ønsker mig så meget også et par.

3// Saltwater Sea Wees sandaler i rød. Fandt dem på loppemarked sidste år, de er seriøst fine og total klassisk amerikansk film fra 50'erne.

4// Birkenstock sandal til Sammie, farven er stone. Var virkelig i tvivl om hvad han skulle ha. Hvad bruger en dreng på 10?? Det her blev mit bud!

Enden på påske...

Lige nu nyder jeg at unger sidder og tegner sammen og endda ved samme bord, en absolut sjældenhed...
Påsken er ved at være slut og imorgen, byder på en noget anderledes hverdag med lockout på skolen og derfor 2 børn, med et meget tomt skema. Lige nu ved jeg ikke rigtig hvordan det skal hænge sammen, men det er jeg nok ikke ene om - og lige nu vil jeg bare nyde lyset, solen og roen.

Vi har ikke præsteret det store i påsken, ikke engang en påskefrokost. Det er bare blevet til en masse spartling af den sidste stue for Daniel og huslige gøremål i det uendelige, for mig.

Det er faktisk ikke engang blevet til noget lækkert påske guf og derfor har jeg valgt at fylde den fine Kubus Bowl jeg fik fra By Lassen, med noget der er endnu bedre, nemlig blomster. Først var den fyldt med hyacinter og nu med primula ♥