søndag den 21. april 2013

I Stærekassen...

Livet fortsætter i lockoutens tegn og det er pisse hårdt, ungerne savner hverdag og det gør jeg mildesttalt også.

Midt i at få alt til at gå op sådan logistisk, er der også uendeligt meget ekstra træning, til både Sammies karate og Siennas ballet. Lørdag fik Sienna da også sin debut på scenen, da hendes balletskole holdt jubilæumsforstilling i Stærekassen og ugen op til var ren nedtælling for hende.
Jeg har snakket med hende om hvad der var sket med hendes sceneskærk og jeg kan melde at den kun gælder hvis man skal sige noget. Så det jo heldigt man ikke skal det i ballet, for der er det musikken, der taler for een - som hun siger ;)

Nå men hun skulle være rensdyr sammen med Ella og oppe på balkonen i Stærekassen sad vi parat for at se vores fantastiske piger... De kom da også og var sikker meget smukke, men også meget hurtigt ude igen, seriøst jeg nåde knap at se hvem der var hende. Var vi lidt skuffet over den meget lille scenetid, ja!! især set i lyset af det var et 3 timer langt stykke. Men sig det ikke til dem, for de var så stolte og så glade, Siennas egne ord var "moar, det var en stor oplevelse for mig", og det er vidst nok i sig selv.

Efterfølgende dansede hun sig gennem Københavns gader og vi endte med at gå ud og spise - det var en hyggelig dag 







Ingen kommentarer:

Send en kommentar