Det er nok ikke en overraskelse for nogen at jeg elsker vores have og det arbejde der føljer med den- det er absolut det sted jeg slapper bedst af og jeg elsker at nusse rundt i den.

Hvert år byder jo på sine udforringer i haven og noget lykkedes mens andet ikke gør det. I år er jeg så glad for at min Alm. valmuesøster endelig er sprunget ud, for det gjorde den nemlig ikke sidste år, tilgengæld har min Blue Moon rose, som jeg sådan havde glædet mig til, ikke sat nye skud og der kommer derfor ingen blomster på den i år - noget må drille den og med mindre et mirakel snart indtraffer, må jeg flytte den til efteråret. Men sådan er det jo i en have og det er jo også den balancegang der gør det så sjovt.




Storkenæb, Ridderspore og alm. Valmuesøster.

*Bierne og brumbasserne flokkes om de mange udsprungne blomster.

*Kronprinsesse Mary rosen nærmer sig udspringning.


*Den smukke og første alm. Valmuesøster, den burde vel egentlig være azurblå, men hmm den er nu mest lyselilla - men stadig smuk ;)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar