torsdag den 31. december 2009

Rundt og rundt og rundt...

Jeg elsker at hade IKEA, eller er det at jeg hader at elske IKEA hmm. Nå med i hvert fald har vi fået nye stole til vores skrivebord i stuen, egentlig var det ungerne der skulle have en skammel mere, men da vi efter flere måneders søgen ikke havde fundet en der matchede den vi havde og kampene om den der var tiltog, stod den på stole til dem i stedet, så de fik vores og vi fik nye… fra IKEA. Fine og grønne det er de, men man manglede lidt noget at sidde på, sådan noget lidt blødt og da jeg er lidt øm om patchwork puderne besluttede jeg mig for at hækle en måtte være sagen. Så i et par stive lange dage foran fjerneren med COP 15 kørende fik jeg faktisk hæklet (rundt og rundt og rundt…) den første af to, jeg er godt nok ikke kommet vidre, men har dog efter lang tids jagt fundet en rund pude der passer i størrelsen og et voila i går blev den færdig og man kan nu sidde dejligt blødt foran Pc’en.

Puden er i lyserøde og gule pasteller (ja ja en gang skal jo være den første) også lige med et stænk at orange, bagsiden er i orange fløjl – den er blevet fin og så skal der ”bare” laves en til, hvornår var det de ville mødes igen inden COP 16???
Og når vi nu lige er i den region af stuen vil jeg lige vise, at vi igen har fundet en plads til vores meget afholdte Cirkus Schumann plakat, lige ved den franske altan altså det der nu her i vinterperioden er et lille hyggehjørne med min farmors gamle stol - og må jeg lige indskyde her, hvor go Siennas nye grise Bobles er som fodskammel ;)

2 kommentarer:

  1. Hej Celine..
    Jeg er lige faldet over din blog.. Vildt lækre og inspirerende billeder og go stil.. ;)
    Jeg har sat dig på min blogroll så jeg kan finde tilbage igen...
    Jeg "kender" dig fra din web shop, du laver de fineste ting i nogle skønne farverige stoffer, så det er fedt at finde ud af du også har en blog hvor man kan følge med...
    kh Rakel.

    SvarSlet
  2. Ihh hvor hyggeligt, med en bekendt fra skoppen ;) Du skal være mere end velkommen her og 1000 tak for de søde ord.
    Knus fra mig

    SvarSlet