Min lille havetiger...

Folk der kender mig ved jeg ikke kan lide katte og faktisk kan jeg heller ikke rigtig tåle dem, til gengæld drømmer jeg om at få en lille puddel igen, men det en hel anden historie.
Men, for der er jo altid et men og ikke en regel uden en undtagelse og denne her lille skønhed er undtagelsen for mig.
Hun (aner jo reelt ikke om det er en pige, men det tænker jeg det er) er kommet i vores have siden vi flyttede ind og hun har kureret begge unger for katteskreg, er den største kælepotte og simpelthen det hyggeligste lille kattevæsen jeg nogenside har mødt.
I løbet af en dag i haven, kommer hun forbi mange gange, bliver lige nusset lidt, ligger i en solståle og tøffer videre, jeg aner ikke hvor hun bor, men mon ikke det er i nærheden, når hun er her så tit. Hun er så sød og tålmodig, ungerne er helt oppe og ringe når hun kommer og her taler vi om 2 børn der hver især startede ud med at skrige og kravle op på det højeste punkt ved synet af en kat, det har dette lille væsen kureret dem for og ja det er ski lidt af nogle bybørn vi har os ;)
Hvis jeg kunne få hende, ville jeg måske ha kat og jeg tager mig også selv i at gå og tale med hende, sikkert endda ret højt fordi jeg næsten altid har høretelefoner i ørerne, men hvad det er så hyggeligt når hun lige kommer forbi...