mandag den 5. november 2012

En mors svaghed...

Jeg har nævnt det utallige gange tror jeg, altså det faktum at vores unger næsten ikke ejer legetøj. Og at jeg er stolt af det, er jeg slet ikke bleg for at indrømme.  Unger kommer så langt med tegneredskaber, papir, lim, perler og hvad de nu selv finder rundt omkring.

Sammie har selvfølgelig fået en alder hvor han ikke som sådan leger. Men jeg bilder mig selv ind at grunden til at han bruger sin computer til at redigere film, i stedet for at spille, det kan føres tilbage til hans kreative opdragelse. Og vi taler her film, som han selv har skrevet, instrueret og spiller med i, samme med andre fra hans klassen. 

Sienna er jo stadig lille og leger, leger stadig. Og det er her, jeg har sværest ved at opretholde mine standarter. I sær har jeg haft én svaghed igennem tiden, et område i legetøjsbutikken, som jeg gang på gang er faldet i svime over, Sylvanian Families. Det område har jeg virkeligt skulle kæmpe mig igennem gang på gang, fordi det er så skide fint. 

Nå, men nu har Sienna så fået en Sylvanien familie og et hus - der er grænser for hvad moderene kan sige nej til. Jeg mener, selv Daniel kunne ikke lade være med at sige nååå og ihhh, da vi pakkede tingene ud, damn vi falder jo begge for den slags sødme.
Og i weekenden blev der leget med det hele, taget familiebilled med kaninerne?!, der var navngivning af kaniner og til sidst havde lilledullen nærmest selv fået kaninører.

Hun hyggede så dejligt med det hele og der er helt sikkert allerede, skrevet mere Sylvanian på hendes ønskeseddel 











3 kommentarer:

  1. Skønne billeder:) og kan også huske de små søde dyr fra min barndom:) de vækkede også stor glæde dengang:)
    En så smuk en datter du har:)

    SvarSlet
  2. Jeg havde dem også - det er ski fantastisk når et koncept holder så længe <3 Vi var lige i BR forleden og nøj der var meget den lille frøken ønskede sig fra Sylvanian, især babyerne ;)

    SvarSlet
  3. Jeg er også vild med dem og købte dem som beboere i det dukkehus jeg lavede til Anna da hun var 4. Detsværre gider hverken Anna eller hendes veninder dem. Som i slet ikke!! Nu leger Anna jo slet ikke ret meget med andet end yndlingsbamsen og limpistolen. Hun er mest sådan en der opfinder ting eller hænger med hovedet nedad i et træ, men når her er venner plejer de jo nok at flå alt det nedarvede legetøj ud af skabene og dukkehuset var længe et kæmpe hit, men altså ikke med nuttede dyr. Pigerne foretrak alt muligt andet.

    Til gengæld ønsker Anna sig virkeligt Lego friends og der kan jeg da godt mærke at det rykker en lille smule i mig når hele to forskellige blogagenter (eller hvad de nu hedder) har skrevet og spurgt om vi ikke vil have hele samlingen. Jeg elsker jo lego, men der er jo alligevel ikke andet at gøre end at sige pænt nej tak når Baduts reklamepolitik er sådan indrettet. På samme måde måtte jeg sige nej tak til de der bobbels dyr og til en masse lækkert tøj. I mit næste bloggerliv siger jeg ja tak til udvalgte gaver.....

    SvarSlet