Vi tog i Frederiksberg Have, med resten at Frederiksberg og omegn, men trods de mange mennesker fandt vi et lille hjørne under grandtræerne, hvor vi kunne nyde både bål og himlen.
Der var smuk sang og haven emmet af glæde og midsommer. Klokken blev mange og himlen mørk, før vi vendte hjem ad - men jeg glæder mig allerede til at nyde det igen med ungerne næste år. Der er nu ikke meget der er så dejligt som bare at sidde og nyde nuet og den indre ro, en lun sommeraften!
Sikke skønne bålbilleder. Der er nu også meget godt ved at børnene bliver større og det at kunne være oppe længe sammen er noget særligt.
SvarSletHåber sådan at Sienna har det bedre og at I som familie er ved at komme ovenpå igen.