torsdag den 27. maj 2010

En duftende aften…

Endelig, endelig er syrenerne sprunget ud og når solen en sjælden gang rammer dem, fyldes hele haven af deres fantastiske duft.

Desværre ser det ikke videre godt ud med vejret de næste dage, så da jeg her til aften gik en tur rundt i haven, klippede jeg 3 gode grene af den dobbelte hvide syren vi har, så kan jeg nyde deres duft og skønhed inden fra også selvom det regner ;) Nu pryder de den ene vindueskarm i selskab med en hvis orkide og de små fugle ranker, fyldt med krystaller der smider regnbuer på vægen i aftensolen.

Ovenpå sidste uges gode vejr, havde jeg ellers endelig fået Daniel til at tage forsatsdøren af vores dør til den franskealtan og endelig kunne og fik jeg plantet altankasserne til, men øv det er ikke mange dage jeg har haft dørene åbne. De er ellers helt fantastiske fordi de åbner op til vores have og får vores lille hjem til nærmest at gå i et med naturen og er det bare lunt nok er de altid åbne.

Til sidst noget helt andet, måske nogen vil lægge mærke til at der nu står Strawberry Life i hjørnet af mine billeder. Blogland har jo, som mange sikkert ved, været ramt af lidt af an skandale, med stjålne billeder og livshistorier. Så nu prøver jeg at sætte mit navn på dem, meeeen det gør altså lidt ondt, for synes ikke det er videre kønt – men nu må vi se tiden an.

5 kommentarer:

  1. Kære Celine.
    Jeg er en af dem som blot kigger med og nyder dine smukke billeder og betragtninger. Jeg var ked af at læse mailen om, at du er nødt til at lukke butikken ned pga sygdom. Jeg håber, at du får det bedre i dene led!
    Maj

    SvarSlet
  2. Hey Maj
    Tak for din søde besked. Ja det er noget totalt røv - men ja hvad skal man gøre. Godt man har bloggen så ;)
    Knus knus og tak

    SvarSlet
  3. Å nej Céline, er du syg, det vidste jeg slet ikke. Stort varmt og kærligt kram til dig, jeg håber den gode bedring hurtigt finder vej til dig.

    SvarSlet
  4. Dejlige sommer billeder. Jeg tror og håber på at sommeren for alvor har indtaget vores land, nu hvor vi skriver d. 1 juni :)
    Kh Birthe

    SvarSlet
  5. Her har jeg ikke været før, men bliver simpelthen lige nødt til at kommentere din visuelt meget smukke blok! Sikke nogle dejlige billeder og jeg kan næsten se mig selv stå i din stue og kigge på de smukke syrener der...

    SvarSlet