mandag den 5. august 2013

Mere Nex-5 kamera snak...

Jeg er slet, slet ikke færdig med at fortælle om mit nye kamera.
Glæden er absolut ikke blevet mindre, her er hvad jeg har skrevet og her kan du se billederne taget med det.

Jeg har fået rigtig mange spørgsmål til kameraet og jeg vil prøve at samle lidt mere info her, om Sony Nex 5r...

Ang. størrelsen, så holder Sienna kameraet, her på billederne i indlægget. Hun er en lille 6 årrig, så som i kan se, er selve kamerahuset virkelig lille.

Hvis man bruger kameraet med det kompakte power zoom SEL-P1650 objektiv, der medfulgte i Nex 5rl pakken, fylder hele kameraet nærmest intet. Den pakke kan også købes til en overskuelig pris, jeg fandt det til lige under 4500 kr. via pricerunner.

Det objekt, der ses på kameraet i disse billeder og det jeg har brugt mest er det der hedder SEL-50F18, det er jeg virkelig glad for og kan findes til lige under 2000 kr nu.

I London fik jeg virkelig afprøvet, at gå med kameraet i hele dage og det er fantastisk det nærmest intet vejer eller fylder. Jeg stod lige og pakkede det gamle Canon spejlrefleks ned igår og fik et chok over hvor stort og hvor tungt det er. Man vender sig hurtig til at ha et lille og let kamera.

Hjemme igen, er jeg så småt begyndt at lege med kameraet indenfor. Ligesom jeg elsker at tage billeder af ungerne ude og i bevægelse, elsker jeg også at tage billeder af indretning og små opstillinger, indenfor. Så det er jeg så småt gået igang med at udforske med kameraet.

Og nu hvor mobilen igen er på nette konstant, bruger jeg utrolig meget Wi-Fi egenskaben til lige at smide billedet ind på min mobil og videre derfra på Instagram.

Hvis man blogger fra tablets og mobiler, vil denne mulighed virkelig være en kæmpe fordel. Og har man før brugt mobilbilleder meget, vil man nok få et chok over den højnede kvalitet og også over hvor nemt det er via Play Memories appen, du kan jo overføre hvor som helst.

Jeg håber det gav svar på nogle af jeres spørgsmål og ellers er i meget velkommen til spørger 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar