Han har trænet hårdt og meget målrettet og det har været tydligt at se, tirsdagens voksen kamptræning absolut er blevet hans ynglingstræning.
I weekenden skulle slaget så stå, Oyama Cup 2013, det største stævne på årret. Jeg var spændt, den sidste tid har han mentalt ikke været på toppen og kunne han så klare det store pres, som han havde lagt på sig selv, kunne han holde hoved koldt når det virkelig spidsede til?
Det kunne han!
Det var faktisk vildt at se den udvikling han har gennemgået det sidste halve år. Han er teknisk så meget bedre, ikke "bare" en kampmaskine. Han fik heller ikke en eneste advarsel, til gengæld fik han han mange point ind på sit cirkelspark og han fik brugt mange teknikker.
Men mest af alt, var jeg så stolt over hans mentale overskud i kampene, det var klart det han tabte guldet på sidste gang. Denne gange skete det ikke, han holdt hoved koldt og havde endda overskud til at tænke strategi under kampen.
I sær finalekampen, krævede at han var strategisk, da modstanderen ikke gav det mindste plads til at han kunne få et cirkelspark ind, men han fik vist og afprøvet andre teknikker, end blot at stå og bokse, hvilket han i sidste ende også vandt på.
Alle drengene fra klubben var igen fantastiske, de er så omsorgfulde over for hinanden og alle var crazy gode i kamp. Deres lille klub stillede op med kun 4 deltager, men alle kom de hjem med præmier. Det blev til 2. guld, 2 sølv og den store Bedste Fighter.
Hvad Sammie vandt? Ja, han kom i mål med guld, men toppede lige dagen af med at blive overrasket, med at vinde Bedste Fighter. Bedste Fighter ud af de 90-100 deltager der var fra hele landet og noget af Sverige, den bliver jo nærmest umulig at overgå!
Det var en stor dag, han har virkelig arbejdet for den sejer og finale kampen kostede også en forstuvet tommelfinger, men det var klart det værd ♥
TILLYKKE. Hold da op hvor er det bare godt gået.
SvarSletJeg ved jo ikke hvad det er han går igennem i øjeblikket, men ofte er det jo en kæmpe hjælp at have et stort og svært, men trods alt opnåeligt mål som man kan kæmpe for at opnå og derved rent faktisk handle, om ikke på det der er problemet, så i det mindste på noget andet.
Endnu engang tillykke med ham.
Kæmpe tak søde Marina...
Sletjeg er helt sikker på at den bedste fighter pokal ikke kunne være kommet på et bedre tidspunk. Han elsker sin karate, men et skulderklap, kan vi alle jo ha brug for <3
Stort tillykke med ham. Hvor er det flot! Og dejligt at han trods en svær tid har kunnet opnå sit mål - det giver helt sikkert lidt god selvtillid :)
SvarSletKh. Mirjam
Det er så dejligt Mirjam!
SletVi er stadig alle lidt oppe og køre over det.
Faktisk har jeg måtte sige nop til at han skulle til kamptræning idag - det går jo ikke når man har en forstuvet finger - heller ikke selvom man rigtig gerne vil dele sejerene endnu en gang ;)
Knus søde
Hej Celine, tillykke med din seje søn. Min søn på 7 år er netop startet til karate, men han er endnu ikke sådan super begejstret for det. Hvor lang tid gik der før Samuel syntes det var sjovt? Og hvornår begynder de at sådan "slås" imod hinanden? Og et sidste spm, ved du om der er farveforskel på bælterne fra klub til klub? Hos os er de hvide/gule begynderbånd, og det er din søn jo næppe- Kh Mette Kirstine
SvarSletHiii Mette Kirstine
SletAltså Sammie ville gå til karate fra han var 4 år, så han har altid elsket det. Det var dog først muligt at starte da han var 6 år.
Hvornår de startede med at slås, det har de gjort hele tiden, det er en del af træningen. Men han var 9 år før han fik lov til at stille op til stævne.
Ang. bælter er det vidst meget forskelligt og der er også forskellige former for karate. Samuel går til kyokushin, der er knock down/full contact karate, men udover det er den også mere selvudviklende. Den mere udbredte form mener jeg er shotokai :)
Du spørg bare hvis der er mere ;)
Knus
Tusind tak Céline, så blev jeg da det klogere. Og har også fundet ud af at det er Shotokai min søn går til.
Slet