onsdag den 28. september 2011

Indhyllet i lyserødt...

Himlen var helt fantastisk her til aften, den var lyserød og jeg elsker lyserødt...
Men det mindede mig om hvorfor det er vi jo elsker vores hus TRODS mange, mange udfordringer. Vi elsker lyser, udsigten og derfor også de mange vinduer. Jeg snuppede lige det her billed ud på den franskealtan, som snart får vinterens forsatsstykke på, så det lige om at nyde de åbne døre inden det bliver for koldt igen.

Jeg vil rigtig gerne takke jer for alle jeres fantastiske bud på løsning af pladsmangel - jeg trooor vi har besluttet os for en beslutning - mere om det senere, for der er mange ubesvaret spørgsmål endnu.
Men lykkes skal det nok og godt skal det nok også blive 



tirsdag den 27. september 2011

Jeg har et spørgsmål?!?...

Jeg drømmer om massere af plads, lys og luft... Men virkeligheden er at vi bor på 85 m2 og er 4 mennesker.
Lige nu deler ungerne værelse og jeg har længe sagt at det må de gøre lang tid endnu. MEN igen rammer virkeligheden og det faktum, at der er 4 år i mellem dem og de er dreng og pige. Samuel ønsker sig brændende sit eget værelse, men vi har kun 4 værelser i alt og ingen af dem er så store at vi kan ha hele stuen derinde og køkkenet er så lille at det ikke er muligt at spise i det - og nej ingen af rummene kan  deles op.

Jeg vil rigtig gerne give Samuel (og Sienna) sit eget værelse, men det ville betyde at Daniel og jeg måtte ha en sovesofa i "stuen" såååå...

OG! det er her mit spørgsmål kommer - er der nogle ude i blogland der bor sådan, altså med en sovesofa eller noget ligende og hvordan fungere det og er der nogen der er stødt på en pæn OG god sovesofa et eller andet sted.

Jeg synes det er svært det her, men tænker også at det vel er et offer jeg kan leve med - jeg mener så lang tid får man jo heller ikke lov at beholde dem hjemme vel? Og Daniel og jeg har vel år nok til at få vores lille minimalistiske sofa bagefter??!!
Please kom med nogle kloge ord blogland :)

søndag den 25. september 2011

Oh what a wonderful day...

Alt er bedre, smukkere, sødere og dejligere når solen skinner og dagen i dag har været fyldt af sol.
Selv den impulsive total rengøringen af køkkenet, gik nemt og smertefrit og timerne i haven bagefter var skønne. Nok stod opgaverne på efterår og vinter forberedelser, men hvad gør det når solen skinner og varmer.
Vi fik plukket æbler, tomater og mini aubergine - så vi nu skulle være godt forsynet på de punkter det næste stykke tid og jeg fik udplantede nogle af alle de småplanter jeg har sået i løbet af sommeren og sågar fik jeg lagt lidt løg - men kun lidt.
Vejrudsigten står på godt vejr den næste uge og jeg håååber det holder - vi trænger gør vi ikke ;)









fredag den 23. september 2011

Lidt ekstra...

Er det ikke skønt, når folk gør lidt ekstra...
Forleden dag da jeg hentede Sienna i børnehaven, viste det sig de slet ikke havde været i skoven, pga. sygdom hos personalet. Men en ny vikar havde været der og forvandlet alverdens grene og ukrudt fra legepladsen til fiiine kranse til alle skovungerne, så hjem kom måske ikke unger der havde været i skoven, men så skovalfer.

Det sidste billede fangede jeg lige med mobilen, da jeg hentede - lilledulle 1+2 nu skovalf 1+2 ;)




torsdag den 22. september 2011

Så bliver jeg ski lidt sur...

Jeg har nu slået kommentarmoderation indstilling til her på bloggen.
Og hvorfor nu det?!? Jo for nogen gange føler folk de bare skal sige noget surt til mig og det synes jeg egentligt er fint nok, men så lad være med at være anonym, når du gør det.
Egentligt gider jeg ikke at skulle sidde og godkende alles kommentar for så går ideen lidt fra det hele. Men idag har været en lortedag og derfor er jeg bare ikke large nok til at kunne rumme dumheder som disse.
Min blog er kun ment som inspiration og glade farverige input i hverdagen -og en dagbog for familien. Så er der nogen der synes jeg er for meget, latterlig eller du bare bliver i dårligt humør over bloggen, så bliv væk, det er ski nok den nemmeste og bedste løsning for os alle...

Kan man få for mange...

... Tivoli Audio radioer og blomster?!?
Ja det kan man nok og nu det også slut, med det først nævnte i hvertfald ;)
Men igen faldt jeg over et virkelig godt tilbud på liiige den radio jeg manglede, nemlig den ned til haven med genopladeligt batteri og mulighed for at sætte Iphonen til - så nu kan vi godt se at få overstået det der efterår/vinter noget så jeg rigtig kan komme i haven igen nu med "høj" musik ;)

Også så jeg lige de her nelliker igår, så smukke at de også måtte med hjem 




Endeeelig...

For næsten et halvt år siden, bestilte jeg 10 meter Liberty stof = mange penge, som lige skulle forvandles til lækkert sengetøj til Daniel og jeg.
Jeg vaskede det faktisk også ret hurtigt, hang det smukt til tørre (se her) og tilsidst lagde jeg det pænt sammen og ind i skabet, der har det ligget længe... Men endelig har jeg fået det syet og jeg tror nu jeg ved hvorfor det tog mig så lang tid at komme igang, for sjældent har jeg lavet noget så kedeligt - tror min underbevidsthed viste det ville blive et helved.
Jeg har syet det med franskesømme, så der ikke er overlocket kanter og gud ske lov er det lækker, smækkert og ligge i, men ikke om jeg syr sengetøj i meget lang tid igen!!!


lørdag den 17. september 2011

Tid til blomster...

Efteråret er så absolut over os og når det sker, begynder jeg at fylde huset med blomster.
Pelargonier er hentet ind fra haven og i dag kunne jeg ikke stå for de her smukke nelliker i Netto, af alle steder... og jeg er ikke færdig ;)




torsdag den 15. september 2011

Hvad skete der med granny'erne?...

For over et år siden rasede den vilde granny strips mani i blogland og vi var mange der gik i gang med disse skønne tæpper.
Nogen var mestre i at hækle inden og andre som mig var lige begyndt, men sprang på trods af dette ud i sådanne et projekt. Stort er projektet med sådan et tæppe i hvert fald og her 14 måneder senere er mit da heller ikke færdigt endnu - men det nærmer sig nu.
En af mine fejl har været størrelsen, mit er endt op på at være over 150 cm bredt og det er f****** stort, når det så i den anden retning også skal virke rigtig - lige nu er det ca. 180 cm langt og jeg mangler 2 repeat af farverne endnu - så over 2 meter ender det på.
Jeg har holdt lange pauser i dette projekt og hæklet et par stykker i str. baby, når veninderne har fået bebser, men da jeg var kommet over det første stress over det, har jeg egentlig bare hygget mig ved det, når jeg har haft lyst. Så modet er der stadig og jeg har tænkt mig at lave et til hver af ungerne, når det her er færdig - starter med Sammies, så når jeg det nok inden han flytter hjemmefra ;)
Men hvad med jer derude, fik i jeres færdigt og må jeg se - smid et link :)


onsdag den 14. september 2011

Jeg føler mig lidt snydt...

Snydt for sommeren og lange varme dage i haven.
Det startede godt med et varmt forår, men noget gik galt og sommeren druknede i regn. Det sammen gjorde vores kælder og have og muligheden for at nyde vores ellers så skønne haven og hjem, da begge flyder i vand eller kaos pga. vand.
Nu det efterår og den første efterårshoste har også ramt lige husstanden og jeg kan ikke helt lade være med at føle det sidste halvår gik alt for hurtigt.









tirsdag den 13. september 2011

Nye loppefund til køkkenet...

Ihh det var så ret at være til lidt loppemarkeder forrige weekend, det har der været alt alt for lidt af denne sommer - men her er hvad der også kom med hjem fra det fynske.
Det hele og især æggeuret, var noget vi har ledt efter i lang tid, så meget heldiger kunne man ikke ha været :)




mandag den 12. september 2011

SSS weekend...

Ligesom sidste år tog vi igen i år til Fyn for at besøge sommerhuset med den bedste udsigt ever og de bedste mennesker.
Men i modsætning til sidste års noget våde og vindfulde weekend, var denne fyld med sol, sensommer og shopping, nåå ja og venindekjoler til dullerne og rulleskøjter til Sammie ...


















søndag den 11. september 2011

Lyserøde loppefund...

Sidste weekend var vi i sommerhus på Fyn og der kom godter med hjem i stor stil.
Vi var nok til Danmarks billigste loppemarked, men vi nåde også lige en tur forbi det lokale, hvor jeg blandt andet fandt disse 2 lyserøde skønhedder, jeg fandt også et Københavnerskab mere :)
Faktisk er der et lyserødt hovedvase mere, men det er send til messe i Japan, det herhjemme er fyldt med efterårets blomster fra haven.





mandag den 5. september 2011

Vil I se hvad jeg laver...

Så smut herind... (see more here)
For der er nemlig en grund til det meget sparsomme antal indlæg ;)