søndag den 31. marts 2013

3 ud af 12...

Jeg nåede det lige... Her er marts måned billeder af ungerne. Pænt heldigt, at jeg ikke hoppede med på den der med en gang om ugen, det ville jeg aldrig nå. Dyb indåndning og der er endda, en dag tilbage af påskeferien.

Jeg har nu haft unger hjemme i 12 dage pga. sygdom og ferie. Jeg siger det som det er, ungerne og jeg er allerede lidt på kant med hinanden og om lidt er der lockout for lærende på skolen - altså er de hjemme i en uvis periode endnu.
Der er gået en alvorlig omgang "dyr i bur" over dem og især Sammie. Jeg selv tænker de, og især Sammie, har godt af ikke at skulle en million ting, bare i en lille periode, især Sammie er ikke enig.

Daniel er begyndt at luft ham, via nogle løbeture og det hjælper. Jeg tænker at når det om lidt bare er ungerne og mig, må den være noget med Sienna bag på min cyklen også cykle der us af, mens han løber ved siden af.
Det barn skal ha sin daglige, ret så store portion motion, det er bedst for alle 


fredag den 29. marts 2013

Et skridt tættere på sommer...

Nyeste tilføjelse til Siennas garderobe...
Uhæmmet lækkert tøj, fra det japanske mærke Muchacha. Prisen er total crazy, så det er skal gerne holde i mange år, men det er også crazy smukt!

Min yngling er helt sikkert Bambi trøjen, i brændt velour - hvilket betyder at lurven er brændt væk der hvor Bambi ikke er. Den er helt fantastisk i farverne og detaljerne!
Sienna elsker kjolen, MED ører! Alt med ører er godt i en lillepigeverden, tror jeg og blandet med de sarte pasteller er jeg også med.

Jeg fik helt sikkert gjort et stort indhak i nyt-sommertøj-bugettet, men som sagt før, så heller lidt lækkert der holder, end en masse halv skidt!
Sløjfen med den store Swarovski krystal, lavede jeg forleden, i et desparat øjeblik og under devisen om at man kan fikse alt med en sløjfe, bare den er stor nok.

Et skridt tættere på, at være klar til sommeren, hvis den da kommer... 







torsdag den 28. marts 2013

Det ville gøre mig så glad...

Kære læsere

Det føles lidt underligt at skrive, for ærlig talt så kommer det bag på mig, hver gang nogen fortæller mig, at de følger med på denne blog. Men jeg har jo læsere derude, det ved jeg godt, hvis jeg rigtig tænker over det. Og nogle gange er jeg mere bevidst om det end andre...

Jeg har ikke gjort mig så meget i at lokke faste læsere til igennem årene. Ja faktisk er det her jo en udpræget ego blog. Jeg skriver om lige det jeg har lyst til, jeg blogger kun når jeg har lyst og har aldrig dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Og mine utrolige unger, ahh jeg tænker man skal være i tæt familie for ikke at ha fået mere end rigtigt af dem ;)

Men på den anden side er jeg jo også typen der elsker alt det smukke og tit føler en enorm træng til at andre også skal glædes ved det. Eller hvis jeg synes jeg har fået en go ide, ja så håber jeg at andre også vil kunne bruge den til noget.

Derfor står jeg altid lidt og vipper mellem, om jeg skal gøre noget for at få flere følger på bloggen elller ej. Men jeg kan mærke nu, at jeg et elller andet sted dybt inden i, ville blive helt utrolig glad, hvis I der finder glæde ved bloggen, ville huske at tilmelde jer som læser over på Bloglovin.

Gode gamle Google Reader lukker, som alle sikkert snart er klar over, her den 1. Juli. Og jeg må lige nævne at Bloglovin, har gjort det utroligt nemt at overføre alle de blogs man følger, til deres system - jeg fandt ud af det helt uden problemer og helt selv!
Du finder Strawberry Life på Bloglovin lige her Follow on Bloglovin
Jeg håber at se jer derover!

Kærlig hilsen
Céline 

Foto: Monika Elena

onsdag den 27. marts 2013

Æggepustning...

Påsken er over os, massere af tid sammen!
Jeg har så seriøst brug for ikke at lave noget, sådan bare sidde og drikke noget kaffe, krea lidt, høre noget godt musik, bare slappe heeelt af... Ungerne derimod, mener jeg skal lege rutebil mellem venner, stå til deres konstante rådighed eller blot være et non stop underholdningsshow. Vores planer kollidere lidt!

Men i dag, mens Daniel har spartlet, Sammiel har været online med et eller andet, fik jeg da underholdt Sienna i perioder on and off - med en go gang gammeldags æggepustning og maling.
Jeg tror ikke jeg har gjort det siden jeg var barn, hvilket resultatet måske også bære lidt præ af. Men vi fik pustet dem, vi fik malet dem, vi fik smurt dem ind i glimmerlim, tegnet på dem og sat snor og fjer på dem, hvad mere kan et lille barn ønske sig.

Har du et skarpt øje, har du måske spottet lidt nye Stockmarr skåle. Jeg nævner det bare ik, men der er kommet en lille ny sendning inde i Stilleben - jeg siger det bare 






søndag den 24. marts 2013

Glimt...

af godter fra, Créme de la créme à la Edgar.
Denne gang har den evigt ultral lækre, kreative og smukke shop, åbnet en "shop in shop" i Can's shop - puha det var mange gange shop. Vi er nok mange der husker de mange år hvor Edgar lå inde i strædet og vi er nok også mange der savner den der.

Personligt savner jeg alt det lækre og unikke, som jeg synes der er forsvundet igennem de sidste snart mange år. Meget sikkert pga. finaskrisen. Ikke at den skide krise retfærdiggøre alt det masseproduktion og mainstream vi omgiver os med i dag, i hvert fald ikke i min verden. Nop, jeg savner unikke ting og butikker der ikke kun sælger det samme, som den ligeså lidt unikke butik der ligger rundt om hjørnet. Jeg savner steder der sprænger grænserne og ikke satser på det sikre - eller måske savner jeg mest nogen der vil købe noget i de butikker. Nogen der tænker, fint så køber jeg een særlig ting og ikke 5 gange masseproduktion.

Derfor er det også altid med stor glæde, at jeg opsøger Créme de la créme à la Edgar, når den fra tid til anden dukker op rundt omkring, som pop up shop. Shoppen i shoppen, er selvfølgelig også denne gang crazy smuk og passer perfekt med Can's smukke kunst. De to klær hinanden ligeså godt nu, som den gang i Strædet.

Her billeder af de ting vi fik med hjem, efter en syg Sienna, en træt Sammie og jeg besøgte butikken i går. Men hver sød og tag hen og kig rundt, nyde det smukke og køb måske endda noget unikt eller bare noget i go kvali, med hjem. Jeg tror jeg skal nå forbi en gang mere, inden det igen er slut for denne gang.

Find både Can og Edgar i Tullinsgade 5, Kbh V, til den 30. marts. Åbningstider man-fredag mellem kl 12-17.30 og lørdag kl 11-14 og hold generalt øje med Edgar via Facebook her!







1-2// Påske hane fra Créme de la créme à la Edgar.
3// T-shirt til Sammie fra mini Rodini.
4// Indrammet postkort fra Can, som Sammie forelskede sig i.
5// Smuk træ svane og lille påskekylling rede.
6//Så fin Benetton undertrøje, men gamle tryk af Sarah Kay.
7// Endnu en undertrøje og et par shorts fra Mini Rodini
8// Lille plast armbånd i pasteller.

fredag den 22. marts 2013

Mere påskepynt...

Midt i at ha syge børn hjemme igen, fik jeg lige lavet 3 små æg til min gode veninde - håber hun bliver glad for dem 



torsdag den 21. marts 2013

Prinsesse for hmm endnu en dag...

I søndags var Sienna så heldig at være inviteret ind til forpremiere på Disney Channels nye film om Sofia den Første og datter som mor, kunne hun ikke sige nej til en forpremiere fest.

Arrangementet var een stor hyldest til de små prinsesser, fyldt med fine cupcaks, lækket brød, smoothie, diademer i det uendelige og som prikken over i'et,  blev det afholdt i Disney Store, hvilket pigerne elskede. Og jeg kan afsløre at der blev tilføjede uendelig mange ønkser, på ønskesedlen ;)
Pigerne var helt optaget af filmen, men formåede dog alligevel sideløbende at indtage en enorm mængde lækkerrier - og seriøst hvor gør de der små bitte kroppe, af de store mængder mad hmm?

Sienna havde sin veninde fra klassen med og for mig var de måske, det der var dejligst at se på. De er ikke særlig ens, Sienna elsker alt der er diademer, kjoler og udnytter en hver chance for at pynte sig.
Jeg skal virkelig tøjle hende for at hun ikke kommer iført diadem, krystalbesat cowboy hat og strutskørt i skolen hver dag og hun tror stadig på både julemand og tandfeen. Hendes veninden er godt tilfreds med et par cowboybukser og ville ikke engang ha et diadem med hjem og var overbevist om at tandfeen var mor og far - så tydeligvis ikke mit barn ;)

Men trods deres meget forskellige natur, så er de to tøser rigtig gode veninden, der fjantede til den store guldmedalje og ovenpå en enorm mængde lækre sager, var helt ustyrlige da vi gik igennem Københavns gader. Jeg lover de kunne tømme strøget, bedre end en flok stive rocker  en lørdag nat - de havde en fest 








mandag den 18. marts 2013

Glimt...

... af det der måske kommer tættest på forår.
Desværre forgår det kun indenfor, men her har en åbenlys farvetrend gjort sit indtog.

Sarte grønne, gule, turkise, brune og rosa sniger sig ind overalt herhjemme. Sådan noget sker altid ubevidst og min lommepsykolog, er sikker på at der er tale om en alvorlig gang kompensation på forårs mangelende kommen.

Daniel er i gang med at spartle det sidst rum, har jeg sagt det før? Nå, men nu lover han at vi maler det i påsken også er vi nærved færdig - 7, 9, 13! Så mangler der kun småting, som kan tages løbenden. Men det jeg måske glæder mig mest til, er at kunne bruge vores 82m2 fuldt ud igen og ingen bunker af værktøj.

Udover lykken i at kunne se en ende på renoveringen, så har vi investeret i et nyt, brugt spisebord. Desværre er alt, som i alt presset ind i det gamle børneværelse, er det umuligt rigtig at nyde. Det er i hvertfald umuligt at tage et billed af, så det må vente.

Men det er pænt, rigtig pænt, et rundt Eames Segmented table, google det endeligt! Vi har længe rigtig gerne ha et rundt spisebord, nu fik vi fat på det til en rigtig go pris på lauritz.com.
Ikke flere albuer i hoved, når man sidder ved siden af Sammie og spiser, ingen hjørner og nu plads til at ha noget stående på det, sådan permanet.

Til at slutte med, kan vi så please kollektivt, krydse for at metrologerne har taget totalt fejl og der ingen snestorm kommer, pleeeease 








1-2// Eames Segmented table, Made a Mano lavasten, Stockmarr skåle, By Lassen Kubus stage, Kanel-ting fra Kronjyden.
3// Sart gul pude fra HAY, etnisk inspireret pude fra Søsterne Greene, pude med broderi reddet fra Mette Helenas ryde ud og op bunke ;)
4-5// Hyacinter i sart gul, er ret vild med dem og de hvide perlehyacinter :)

Kæmpe anbefaling...

Nogen gange, og det sker virkelig ikke tit for mig, bliver jeg ramt af oplevelser der er så fantastiske og rørene, at jeg har lyst til at skrige det til verden, i håb om at andre også skal opleve det - det her, er en af de gange...

Det handler om serien Girls, en amerikansk HBO serie, der lige har afsluttet sæson 2. Den omhandler 4 veninder i New York, hovedpersonen  spirende forfatter og nej vi taler ikke Sex and the City, nok nærmere en anti udgave af den. Vi følger 4 piger i 20'erne, på godt og ondt. Serien er absolut ikke bange for at være grim og ærlig og vise alt det som ellers er bandlyst i amerikanske serier.

Det er den mest rørende serie, jeg nogenside har stødt på. Jeg har lige tudede mig igennem sæson afslutningen, fordi ahh man mærker det. Men griner, græder og føler for disse mennesker og seriøst hvornår har man sidste rigtig kunne sige det om en serie.

Veninder er noget af det allervigtigste i livet, for en pige og det tager Girls seriøst!
Og til sidste en sætning fra serien...
A friendship between college girls is grander and more dramatic than any romance...

Serien køre på DR3 og kan også ses på HBO Nordic - du kan selfølgelig også læse om den her, men helt ærligt bare se den!!

lørdag den 16. marts 2013

Keep Cup anmeldelse...

For lidt tid siden flashede jeg vores nye Keep Cup krus på Instagram og kom i den forbindelse til at love at fortælle hvordan de er. Så her kommer det...

Først bliver jeg nød til at sige at det at man selv kan kombinere farver på deres shop, det holder altså. Jeg kunne ha brugt timer med det og ja okay måske gjorde jeg det også. Og måske kom jeg også til at købe en ekstra fordi jeg tænkte, denne kombi, den kan min veninde ikke leve uden ;)

Dem jeg bestilte er str. small og det er alt rigeligt herhjemme. Vi har en Nespresso maskine og det passer lige til 2 shots og en go' skvat mælk. De kom i løbet af et par uger og røg strakt i opvaskeren og blev taget i brug.

Det fungere super! Men husk nu det ikke er en termokop. De er lavet til at kunne bruges i stedet for en engangskop og til fx. at bede om at få sin kaffe med i, nær man lige tager en kop kaffe To Go. Det sidste har jeg ikke brugt den til endnu. Men det skyldes måske også at mit To Go kaffe forbrug, er faldet drastisk i forbindelse med at vi fik vores Nespresso maskine og nu i kombi med de her kopper. Jeg tager tit lige en kop med på farten.

Tutten fungere perfekt, man kan lige dreje den over så den låser, når man ikke drikker og  imodsætning til engangskrusene hopper der derfor ikke kaffe op af låget, når man går lidt raskt. Den kan ikke ligge og vælte rundt og ryst den ej heller som en anden Tom Cruise i Cocktail - men sådan hel normal brug, så er den bare så meget bedre end et engangskrus. Og pæææn, jeg synes de er pæne og det tæller også i min bog ;)

Ang nr. 2 billed ik, så se lige hvad pænt emballage gør ved sådan en som mig. Var ude og købe ind i dag, stødte ved et tilfælde på noget the der var pææænt pakket ind og nu har vi så 3 pakker the ude i køkkenet i vores more or less, ikke-the-drikkende-hjem.
Heldigvis smagte den jeg lige afprøvede, meget godt og det kan man vel også lige smutte med på turen i en Keep Cup, hvis man en dag skulle overveje at skære lidt ned på koffeinforbruget 







fredag den 15. marts 2013

Breaking News...

Yes, det store sager det her...
SIENNA HAR TABT SIN FØRSTE TAND - ryd forsiderne!

Og nede på jorden igen, så er det nu alligevel ret stort. For hun har ventet sååå længe på det og bedste vennen i klassen, har tabt 8 tænder og indtil idag havde hun alle sine. Nøj hvor har hun rokket i den tand og endelig, endelig faldt den ud, lige i det hun tog den sidste bid af æblet 







søndag den 10. marts 2013

Opsang til mig selv...

og måske inspiration til andre...

Hvis du følger mig på Instagram, er det nok ikke en overraskelse for dig, at jeg eksperimentere med div LCHF opskrifter - hvilket er noget jeg virkelig har fundet glæde ved.

Jeg har altid kæmpet med mad, og mest med at få det ned, hvilket ikke er noget der ses på mine kurver, men ikke destro mindre sandheden. Det giver måske ikke så meget mening og det har været svært, for mine kurver sidesættes næsten altid med overspisning eller store mængder slik og kage.

Min læge har ment at det var noget jeg måtte lære at leve med, da han ikke kunne se hvordan jeg skulle kunne klare at være på et kcal indtag på 400 om dagen, for at der skete noget.
Det kan man heller ikke, for når du er dernede så skriger alt i kroppen på mad, det er virkelig svært at koncentrere sig om noget som helst. Så ja, jeg har været der i kortere og længere perioder, men det har ikke været sjovt - for nogen.

Sidste år var første gang jeg stødte på low carb begrebet - det var en veninde der fortalte min om det. Det var meget svært for mig at se hvordan, store mængder mad skulle kunne gøre noget som helst godt for mig. Men jeg prøvede og med stor, stor overraskelse virkede det.
Ja! i starten var det virkelig svært for mig at få alt det mad ned, men belønningen ved et stabilt blodsukker og derfor ingen uro i krop, sind eller humør, gav mig blod på tanden. At jeg så også tabte mig, var en total øjenåbner, mere mad end hvad jeg nogen side havde spist og endelig skete der noget.

Jeg må dog indrømme at jeg på et tidspunkt blev ramt for meget broccoli, blomkål og æg, hvilket var ved at knække nakken på mig.  Men i det nye år har jeg været igang igen og denne gang måske endda gået skridtet længer med LCHA (low carb high fat). Jeg har fundet en masse opskrifter også nogle på brød, der gør dagene noget nemmere i omfanget af tid jeg skal bruge på at lave mad.

Nå og så var der den der opsang, til mig selv... for igår overholdte jeg ikke LCHF tankerne, nej de druknede seriøst i alt for go Summerbird chokolade. Det smagte fantastisk og det var lidt ligesom om at da min krop fik det første skud, kunne den slet ikke stoppe igen.

Og hvordan det endte, først blev jeg svimmel og så blev jeg træt. Jeg kunne faktisk slet ikke holde mig vågen, men måtte bare sove, sove og sove og hertil morgen havde jeg en tømmermændsligende tilstand i kroppen.

Var det det værd? øhh nej!! Så nu er det tilbage på den rette kurs og ingen slinger i valsen, så jeg kan få det godt igen.

Har du lyst til at vide mere om fx. LCHF, så kan jeg anbefale Madbanditten, en blog fyldt med inspiration og massere af opskrifter.
Jeg har flere apps med opskrifter også, men det hele kan vidst findes hos Madbanditten. Kender du et godt sted, så smid mig endelig et link 





fredag den 8. marts 2013

Træt af det konventionelle...

Måske er det alderen, måske er det bare sådan det er, men de sidste par år er det blevet vigtigt for mig at pynte op til højtider.

Det er dog med blandet følelser, for jeg synes jeg har haft svært ved at finde noget der talte til mig. Jeg har gang på gang stået og beundret de fine æg fra Royal Cph, men jeg har aldrig købt et, hvilket der helt sikkert er en grund til. Jeg har kigget på plexi pynt, gammel pynt og jeg har selv forsøgt mig ud i noget retro tapet.

Men egentligt var det først da Sienna kom hjem med den fineste lille påskekylling af piberenser fra SFOen, at jeg blev klar over, jeg selv ville sy noget i samme stil som skyerne og stjernen.

Det er blevet til nogle fine påskeæg, i både en stor størrelse til væg eller vindu og nogle små som pynter så fint på forårsgrene, især sammen med ungerne piberenser kyllinger og Sienna perler på snor. Det lidt naive udtryk passe så fint sammen.

Jeg bliver nok aldrig hende der dyrker det klassiske. Det virker så heller ikke til jeg ikke kan lade være med at sy og jeg holder åbenbart heller ikke op med at ville dele den glæde med andre - så nu har jeg lagt lidt på shoppen her 

Der er fri fragt, ved køb over 200 kr den næste uge, brug kodeordet "easter"





mandag den 4. marts 2013

En del af vores hverdag...

Da jeg var barn og boede i Tåstrup, var der et sted som altid lokkede - City 2.
Ja så kan i tænke hvad i vil, men jeg elskede det, det var der vi juleshoppede, gik i biografen, cafehyggede, købte tøj og al den slags og senere arbejde jeg i biografen.

For mig i dag og for begge unger er det sted Frederiksberg Centret. Ungerne går i skole lige i nærheden, så vi er der pæææænt tit. Det har altid det jeg lige mangler, der er Panduro, Matas, BR, H&M, Søsterne Grene og gode sko butikker ;) 
Ved siden af, ligger min ynglings cafe Metropolitan, hvor jeg har drukket en uendelige mængder kaffe og den gode Falkoner biografen ligger der også  - seriøst så mangler jeg ikke meget mere!

Forrige weekende var Sienna og jeg der også på en ikke hverdagstur. Daniel kæmpede med renoveringen derhjemme og vi skulle alligevel hente Sammie hos en ven i nærheden. Så vi tog os lige en lille ekstra tur  og shoppede lidt mørkeblå Chanel neglelak, en My Little Pony (ja jeg kan jo ikke sige nej til noget der er My Little Pony) og lidt krea til påskepynt - og blev underholdt af Pjerrot og Ruth.

Afsluttet med pølsehorn til Sienna, var alt præcis som det skulle være og altid er